Organisationen

Sponsorater og støtte

Sponsorernes bidrag på 200 kr. (Virksomhedssponsorat 500 kr.) pr. måned anvendes til børnenes skoleudgifter, dvs.: Indskrivelsesgebyr til skolen, skolepenge, 2-3 skoleuniformer, rygsække, bøger, kladdehæfter, skrivesager, ID-kort, dagbog, 3 gange eksamensgebyr pr. år.

Bidrag fra fonde og virksomheder går til dækning af de udgifter som bidragene fra de private sponsorer ikke dækker, såsom husleje, mad og lønninger til de lokale nepalesiske medarbejdere m.m.

Siden NHOCCAs tilblivelse i 2003 har både virksomheder og private doneret både penge og gaver. Se mere i afsnittet om StøtteHos NHOCCA står vi til regnskab overfor såvel børnene som vores sponsorer og øvrige bidragsydere. Derfor garanterer vi også at minimum 92% af jeres bidrag bliver brugt direkte til børnenes daglige underhold. For at kunne leve op til dette, skal egentlige sponsoraftaler vare i mindst et år.

Det månedlige budget for alle 22 børn samt 5-6 voksne i huset inkl. skolegang, mad, medicin, tøj, lønninger til de ansatte, m.m. beløber sig til kun ca. 17.433 kr. (se også budgettet) Pengene rækker altså langt og vi modtager derfor beløb i alle størrelsesordener med stor taknemmelighed.

Ønsker du selv at støtte projektet kan du gøre det på en af følgende måder:

  1. Du kan blive sponsor. Bidraget er 200 kr. (Virksomhedssponsorat 500 kr.) pr måned som indsættes på en dansk konto oprettet til organisationen. For at sikre kontinuiteten, binder man sig for minimum et år ad gangen. Download Sponsoraftale
  2. Du kan give frivillige bidrag af varierende størrelse, alt efter hvad der passer dig og hvornår det passer dig

Ønsker du at bidrage til økonomien kan du kontakte Vibeke Pedersen.

Mit liv med Nepals børn

Mit liv med Nepals børn

Af Vibeke Pedersen
Bogen kan købes direkte hos Vibeke eller hos saxo.com

Følg os på facebook